Spring til indhold

Om akvarelmaleriet

Akvarelmaleri eller vandfarvemaleriet er en gammel malemåde. På rejser i tidligere tider havde man ofte en kunstner med som gennem akvarelmaleriet skulle dokumentere rejsen.Igennem mine mange rejser har det været hensigtsmæssigt at have en lille kasse vandfarver i lommen, en skitsebog og en pensel, som kan indeolde lidt vand.Kunstnerhuset i Lofoten tiltrækker nordiske malere og flere af dem har akvarelgrejet med og søger at fange nuet med akvarellen.Min kollega Anne-Sofie Petersen og jeg besluttede for år tilbage at etablere et møde mellen fem norske, svenske og danske akvarelmalere ved Vestkysten, nærmere Kunst-og Kulturcenter Tuskær.Vi ville gerne vise vores nordiske venner den danske vestkyst, da vi nu havde været gæster så mange gange i Lofoten.Mødet resulterede blandt andet i, at de dygtige svenske akvarelmalere begyndte at undervise i akvarel flere steder i Danmark.Desuden var jeg med til at arrangere en stor nordisk akvareludstilling på SAK Kunstbygning i Svendborg i 2016: Vandfald


LINKS

Nordisk Akvarelselskab: www.akvarellen.org

Kunstnerhuset i Lofoten: kunstnerhuset-lofoten.no

Akvarelmuseet i Sverige: www.akvarellmuseet.org

Kunst- og Kulturcenter Tuskær: www.tuskaer.dk  

SAK Kunstbygning: www.sak.dk

TRINE RYTTER ANDERSEN

Trine Rytter Andersen har tidligere skrevet en uddybende tekst om mit maleri. Dette er et udpluk af teksten som omhandler det særlige ved akvarelmaleriet.

Akvarelmaleriet har alle de kvaliteter, som drømme er lavet af. Derfor kan et lille vandfarvebillede virke så stort og stærkt på os, der ser på det. Den umiddelbarhed, som det udstråler, rammer os, og ofte er der småfejl og mangler i billedet, som undskyldes af dets flygtige og hurtige karakter, men som når billedet er godt, netop bidrager med en særlig energi og intensitet. Akvarel er øjeblikkets medium. Den giver kunstneren muligheden for at arbejde hurtigt og spontant. Når billedet lykkes, kan beskueren mærke spontaniteten og se bevægelsen i det. På den måde formidles øjeblikkets helt særlige karakter”.