Spring til indhold

ARLA – intro

ARLA ONLINE UDSTILLING

JUNI 2021

Tak til Kunstforeningen for invitation til at udstille på denne særlige måde. Det er langt fra den måde jeg er vant til at hænge udstillinger op, men det er sjovt at prøve.

En udstilling er almindeligvis resultatet af en lang proces, hvor jeg har valgt en række billeder, der på den ene eller anden måde komplementerer hinanden. De er selvstændige værker, men i forbindelse med en udstilling må de ikke modarbejde hinanden.

Mange af de billeder, som jeg gerne vil medtage i netop denne særlige udstilling er allerede rammet professionelt ind med glas og ramme. Det passer fint til en almindelig udstilling, hvor man ikke på samme måde generes af genskin i glas mv., men det er ikke så godt i forhold til en udstilling på skærm.

Løsningen er kommet på plads ved at invitere jer med ind i mit atelier, hvor jeg har lavet ‘ophængning’ på en af væggene. Derefter blev det hele foreviget med mobiltelefonen, hvorefter den næste del blev hængt op.

På den næste side kan du få en fornemmelse af størrelser og rammer på værkerne, og endnu vigtigere kan du ved at klikke videre se de enkelte værker i et format, så også detaljerne kommer med.

Øverst på siden er der en række tal, der fører frem til de forskellige dele af udstillingen. Her til højre har jeg yderligere medtaget et link til min “almindelige” hjemmeside.
God fornøjelse Anne Østergaard